Slider du dit indhold op?
Det burde du nemlig. 🤓
Eksperterne fortæller os at vi som virksomheder skal være til stede på de sociale medier og dele vores indhold med jævne mellemrum.
Men det kan være svært at få det gjort især, hvis vi ikke planlægger indholdet.
Hvis du har svært ved “at finde på”, så bør du måske i stedet kigge tilbage.
Har du nogle opslag som klarer dig godt, så kan du genbruge dele af teksten.
Fx kan det være en ide at:
- Dele et nyt link til dit “gamle” blogindlæg.
- Tjek instagram om noget kan bruges på Facebook.
- Tjek facebook om noget kan bruges på instagram.
- Osv.
Hvordan genbruger du dit indhold strategisk?
Du kan genbruge dit indhold strategisk på flere forskellige måder.
Skriv fx en kort tekst med udgangspunkt i en længere tekst. Det kan være et blogindlæg eller en artikel på LinkedIn som du skriver om til at blive et eller flere facebookopslag, LinkedIn-statusopdateringer, et nyhedsbrev eller en post på instagram, hvis du kombinerer det med et godt billede.
Ofte kan du også skrive et nyhedsbrev med udgangspunkt i opslag på facebook eller instagram.
Hvis du er typen, der bruger lyd eller video som dele af din markedsføring, så tøv ikke med at få de samme budskaber ned på skrift.
Når du har omformuleret dit budskab lidt så lav et nyt billede, som passer til det medie du skal til at dele det på.
Og VUPTI så har du et nyt “genbrugs”opslag, som ingen lægger mærke til er genbrug.
Planlæg dit indhold
Det typiske for os som små selvstændige er, at vi ikke får lagt en plan for genbruget af vores materiale. Det virker på en måde lettere at skabe nyt, end at genbruge det vi allerede har produceret. Eller også føles det lidt som snyd.
Men Newsflash – det er ikke snyd. Det er en god ting at genbruge alt det du allerede HAR lavet igen og igen og igen. Din markedsføring vil blive mere effektiv. Som bonus vil du få mere tid til det din forretning egentlig går ud på – nemlig at hjælpe dine kunder.
Vi kan godt føle os som en gammel slidt LP som er gået i hak. Det kan vi fordi, vi selv føler at vi allerede HAR sagt alt det vi gerne vil sige. Og det har vi måske også, men modtageren har ikke hørt eller læst det. Derfor kan dine vigtigste pointer sagtens tåle at blive gentaget. Ellers risikerer du bare at dine følgere slet ikke forstår dit budskab.
Det kan være en god ide at lægge en overordnet og en detaljerert plan for dit indhold. På den måde har du en pla for, hvad fokuserer du din virksomhed på, hvornår. Du vil også opdage at det er meget lettere at komme hele vejen rundt om din virksomhed, når du lægger en plan for det.