Når du får designet dit logo, så er en del af processen at vælge hvilke farver logoet skal have.

Men det er ikke nok at vælge, hvilken farve dit logo skal have. Du får nemlig brug for flere farver, når du gerne vil have din markedsføring til at se sammenhængende og professionel ud.

De farver, du vælger, skal afspejle det din virksomhed står for. Det er med farverne, du sætter stemningen på din hjemmeside og i din forretning.

Dit førstehåndsindtryk

Din markedsføring er det dine kommende kunder ser først. Det er her de møder dig for første gang. Derfor er du selvfølgelig interesseret i at gøre et godt førstehåndsindtryk.

Det er sådan at 90% af de budskaber vi mennesker opfatter er det visuelle. Det betyder at dit farvevalg kan få afgørende betydning for, om du bliver valgt til eller fra.

Når du vælger farver til din virksomhed

Man kan snakke om, at farvernes sammensætning kan sætte forskellige stemninger. Du vil kunne tiltrække dine ideelle kunder og samtidig “afvise” alle de personer, som ikke er dine ideelle kunder. Det er helt ok at afvise dem, som ikke er dine ideelle kunder. Det er ikke dem du hjælper bedst alligevel, så chancen for at I er et match og at de ender med at købe noget i din forretning er alligevel ikke ret stor.

Derfor skal du fokusere på at tiltrække de kunder du kan hjælpe allerbedst. Hvilken stemning vil de elske, hvilken stemning ønsker du selv at sætte.

Slå tonen an.

Vis, hvem du er og, hvad din virksomhed står for.

Og vis at dit brand er noget unikt med dit farvevalg.


Skriv dig op her