Design eller opsætning af bøger
Har du skrevet en bog?
Så har du nok også behov for at få den sat flot op.
Din bog skal have en flot og overskuelig forside. En forside hvor det er let at afkode, hvad handler denne bog om.
‘Don’t judge a book by it’s cover’ siger ordsproget. Det er der bare rigtigt mange der gør alligevel, uanset om vi køber bøger i boghandlen, på din egen side eller i en webshop.
Herudover skal indholdet være pænt sat op. Hvordan afhænger af typen af bog.
En børnebog
En børnebog skal helst være med gode illustrationer som rammer aldersgruppen. Antallet af illustrationer afhænger af læserens niveau. Til begynderlæseren er det fx godt med understøttende illustrationer til hele teksten. På den måde er det lettere at afkode den skrevne tekst.
Helt små børn som er ved at danne sig et ordforråd har gavn af illustrationer med mange detaljer, fordi det er lettere at tale om billeder med mange detaljer. Fx ‘Se der er en bille på bladet og en orm i æblet.’
En skønlitterær bog
En skønlitterær bog til voksne har behov for opdeling i kapitler og at der er tænkt over skriftstørrelse og skrifttype, så sproget glider let. Bogens handling kan også mere eller mindre understreges af valget af skrifttype.
En faglitterær bog
En faglitterær bog har behov for en overskuelig indholdsfortegnelse og tydelig opdeling af emner eller kapitler. Opdelingen kan ske på forskellig vis. Det kan vises med en farve, tal på over- og under afsnit osv.
Afhængig af typen af fagbog kan der være behov for meget eller lidt understøttende grafik og billeder.
Det kan også blive lettere at for læseren at forstå et fagligt tungt emne ved at benytte god grafik og faktabokse.,
Din bog er unik
Din bog er unik. Derfor er det svært at give en fast pris på, hvad det koster at sætte den op.
Hvis du er i tvivl om hvad dit behov er, vil jeg altid anbefale dig, at vi tager en uforpligtende snak omkring din bog og dine behov.
Måske har du behov for opsætning af en hel bog. Måske kan du nøjes med at få designet et fedt cover eller en pæn forside.
Derfor tilbyder jeg dig en gratis afklaringssamtale, så vi kan tale om, hvilken type bog du har skrevet og, hvad dit behov er.